Start helt fra nul, for at få det meste ud af at bruge budgetbogen til at holde styr på dit forbrug. Det kan være en god ide at bruge 3 måneder for at kortlægge din økonomi fuldstændigt. Skriv ned hvad du bruger af penge på de forskellige poster. Det giver dig også et realistisk fundament, når du skal i gang med cashstuffing.

• Kig på om dine konti i banken fungerer. Har du helt styr på hvad der bliver betalt hvor fra?

Jeg har valgt at beholde min budgetkonto, hvor alle mine faste udgifter og regninger ligger. Så har jeg styr på dem, og jeg kan let sørge for, at der står det nødvendige beløb på min budgetkonto i banken.
Der er poster, man slet ikke kan betale på andre måder, så som husleje, el, vand og varme, osv.

Når du har overblik over din økonomi, skal du finde ud af:

• hvilket forbrug/overforbrug du vil belyse?

• det er måske dit forbrug til børn, tøj, gaver, kæledyr, fritid, lommepenge osv, der trænger til et nærmere eftersyn. Det er disse poster, der kan være sværest at styre. Forretningerne er specialiseret i at vide hvordan vores hjerne fungerer, og derfor kan vi nemt fristes. Også over evne. Men nu hævner vi os!

Så skal vi til det, og vi gør det ved at tage et kig på:

• Gæld uden værdi . . . altså forbrugslån.

• Hvad ønsker du dig?

• Har du sat dig så stramt økonomisk, at det er på bekostning af din frihed?

Jeg anbefaler at starte stille og roligt op med to budgetbøger. På engelsk: binders. 

1. I den ene er de penge, der skal bruge på ugebasis. Det kan være mad, lommepenge, tøj, husholdning og en lille buffer til et godt tilbud, ups´ere mm.
Her finder du alle kategoriarkene.

2. Den anden styrer opsparingerne. Her vælger vi, hvad vi gerne vil spare op til og hvordan. Vi holder styr på opsparingerne, ved at kategorisere dem i forskellige lommer.
Se de forskellige lommer her.

Det kan jo være, at du gerne vil speede tilbagebetalingen af forbrugslånet lidt op. Det kan være du gerne vil en tur til de varme lande til vinter. Trænger du til en ny cykel eller et par vinterstøvler? En fuck you konto? Kommer der et bryllup? Er vaskemasiken gået i stykker? . . . . -  jeg tror du har fanget det . . . .

3. Sidst men ikke mindst, kan det være en fordel at have en lille hjemmebank, hvor du kan veksle, låne og opbevare lidt til svære tider. Det behøver ikke være en budgetbog, bare noget der kan holde på pengene – og som kan lægges på et godt gemmested.

Begreberne i cashstuffing er engelske (og svære at oversætte har jeg erfaret) og det kan nok ikke undre. "Bevægelsen" er startet i USA af Dave Ramsey, og har spredt sig som en steppebrand. Og med god grund. Jeg kan anbefale at læse mere her:

https://www.ramseysolutions.com/budgeting/envelope-system-explained

Fordelene er mange, som du nok har indset. Kontrol, overblik, kortlægning, gennemsigtighed osv osv. Men den tilfredshed man opnår ved at se opsparingen blive større, at have pengene når man skal bruge dem og at tælle sine penge, kan simpelthen ikke overvurderes.

Jeg tør næsten påstå at glæden ved IKKE at bruge, kan blive lige så stor som når du bruger. Du lærer simpelthen at tænke dig om en ekstra gang.

Det kan da noget!

Nu kommer der en generalisering. Er du klar?

Unge mennesker gider ikke kontanter. De ønsker sig penge i gave, men de vil ikke ha kontanter. Derfor har MobilePay osse succes med gaveoverførsler der bimler og bamler. Jeg synes det er lidt trist. Ingen kreativitet eller gode ideer, bare et kig på telefonen. Igen. Og pengene...Ja, de kan jo så gå til daglige fornødenheder. Er det en gave? Jeg siger ikke, at en gave kun er en gave, hvis den kan stilles på kaminhylden . . . men måske lidt alligevel.

Jamen så lad os da beholde nej-hatten på.

Der er ingen hæveautomat i nærheden. Min bank har ingen indsæt-kontanter-automat. Alt for mange mønter. Kunderne bliver utålmodige i køen, når jeg står og finder kontanterne frem. Tidskrævende opmærksomhed. Kontanter i hjemmet. Listen er sikkert lang.

Du vælger selv hvor meget du vil gøre ud af det. Om du har en lomme eller flere, om du hellere vil oprette flere konti i banken og styre det ad den vej. Men en ting er sikkert. Opmærksomhed betaler sig.

Jo altså, stille og roligt vil du helt automatisk generere overskud i kuverterne. HVIS du vel at mærke overholder de aftaler du har lavet med dig selv. Og det gør du, for det er altså sjovere at ha succes, end at piske sig selv med levende krebs. Om du helst vil opgøre dine mål hver uge., eller en gang om måneden, er op til dig. 

Beslut dig for hvor meget du vil/kan bruge på de forskellige poster hver uge. Om du helst vil hæve til en uge eller en måned, er op til dig. Vi laver et tænkt eksempel her pr. uge.

Hushold og mad……..…….500kr
Tøj…………………..……...300kr
Lommepenge………….…...500kr
Buffer..................................300kr

Du skal altså bruge 1600kr til ugen. Når du sidder med kontanterne i hænderne, fordeler du dem ud i budgetbogens lommer. Så ved du hvad du har at gøre med, og bruger du ikke alle pengene, ja så er missionen lykkes. Det er øvelsen. 

Nu er ugen gået, og vi kigger på hvad du har tilbage i lommerne:

Rest:
Mad og husholdning…….50kr
Tøj………….....….….….200kr
Lommepenge…..............150kr
Buffer……………….......100kr

Hurraaa! Vi har brugt færre penge end vi regnede med. Fedt! Det betyder at der er 300kr til at stakke op til opsparingerne. De 200kr i tøjkuverten bliver nemlig liggende lunt i deres lomme, og når vi så kommer 300kr i til næste uges forbrug, så er der 500,- til tøj.

De 300kr dem fordeler du nu ud i de opsparinger du har brug for.

Enjoy!

At unstuffe betyder at du tømmer lommerne, og tæller dit overskud. Det giver sommerfugle i maven. Det er nu det viser sig, om din indsats har båret frugt. Og jeg siger det lige igen . . . der kan være mange årsager til at overskuddet er svingende, vi kan ikke gøre det bedre end vi kan.

Det kan være en ide at oprette en konto i banken hvor overskuddet opbevares, (så du ikke ligger inde med alt for mange kontanter) Eller flere konti, det er op til dig, men lad være med at bestille hævekort. Et hævekort kan nemlig friste din skaffehjerne.
VIL du ha et hævekort til kontoen, kan du lade det ligge godt og lunt derhjemme. På den måde skal du nemlig foretage en overvejet handling, når du skal bruge nogen af alle de dejlige penge. 

Nu er du klar til at nyde dine opsparinger, og smile bredt hele vejen i banken. TILLYKKE!
Vi skal huske at tracke hvad de penge vi sætter i banken er tiltænkt, så vi ved hvilke penge der er sparet op til hvad. Det gør vi ved at notere indbetalingerne på regnskabsarket til kontoen i banken. Når vi har været i banken med kontanterne, erstatter vi pengesedlerne i med "falske" penge, som fungerer som pladsholder for de rigtige penge. På den måde kan vi stadig følge opsparingen direkte i lommen i binderen.

Hvordan er du stødt på begrebet budget binder? På sociale medier? Fra en bekendt?

Vi kalder vores for en budgetbog. Der findes mange udformninger og størrelser. Du kan bruge hvad som helst når du stuffer, men for mig betyder det noget at forene det praktiske med det estetiske. Men vi er jo forskellige.

En budgetbog er et ringbind, der samler de værktøjer du har glæde af, når du vil danne dig et overblik over din nære økonomi. Jeg har lavet nogle forslag her på hjemmesiden, som du kan lade dig inspirere af.

En af grundene til at vi overforbruger, er at vi ikke har noget, der fortæller os hvornår vi skal stoppe.

Da jeg tilfældigt faldt over begrebet cashstuffing, genkendte jeg straks tankegangen. Jeg tror mange har prøvet at  hæve hele eller dele af sit rådighedsbeløb, og så dele det op i bunker til hver uge i måneden. Når kassen er tom, er det tegn til at stoppe.

Og ind til benet er det cashstuffing. Hvor mange bunker, og hvor meget administration, er helt op til dig og dit behov. Men det virker. For mig er der gået sport i det, og det er meget tilfredsstillende at tælle sine penge. Store som små.

Hvad kan en budgetbog? Det korte svar er ingenting. Det er din egen indsats der gør hele forskellen. MEN budgetbogen er værktøjskassen, der hjælper dig til at nå dine mål. Og du kan skæddersy den præcis som du ønsker.

Og så har det altså bare en psykologisk virkning at se forbrug, vaner og mønstre i øjnene. At skrive dine egne beslutninger ned på papir, tvinger dig til at forholde dig til dine egne valg. På den gode måde.

Jo….. Lad os sige, at vi har købt tøj på nettet, og at pengene er sparet op i lommen med kategorien "tøj". Systemet lægger jo netop op til, at vi skal spare op før vi køber.

1. Der ligger 500kr i "tøj"-lommen.
2. Vi har shoppet et godt tilbud på nettet, og brugt 300kr.
3. Nu tager vi de 300kr, vi har brugt på dankortet op af "tøj"-lommen, og lægger i "brugte-penge"-lommen. (Der kan veksles i hjemmebanken).
Når vi så skal stuffe til næste uge, starter vi med at tømme "brugte-penge"-lommen, og hæver kun forskellen op til ugebeløbet.. Det betyder, at vi nu har udlignet det vi skylder til vores bankkonto.

De sidste 200kr i "tøj"-lommen, kan vi rulle videre til næste uge/måned, eller spare dem op.

Hvad skal jeg med en hjemmebank når jeg har lommerne "diverse", "buffer" og "ohh shit"?

Jeg anbefaler gerne en lille hjemmebank, som giver fleksibilitet. Betragt den som en gammeldags pengekasse, der altid skal stemme. og låner du penge i den, skal de betales tilbage. I hjemmebanken kan jeg veksle mine sedler efter behov, og jeg har en ekstra ekstra lille sikkerhed, hvis der skulle opstå et behov.

Mønter er ikke et issue for mig, for dem bruger jeg løbende. Nogen putter dem i sparebøssen, men jeg ved de er pivsvære at få vekslet, så det bøvler jeg ikke med. Derfor jonglerer jeg kun med sedler.

Hvad du ellers planlægger at bruge dine lommer til, er op til dig. Ingen regler. Jeg har tegnet linier på kategoriarkene, så kan du notere dine planer.